Skift til vinterdæk
Hvornår skal bilen have vinterdæk på?
I Danmark er det ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk, men det er førerens ansvar at sikre, at bilen er udstyret med dæk, der passer til vejrforholdene. Kører du i vintervejr med uegnede dæk, kan det medføre bødestraf.
Eksperter anbefaler, at du skifter til vinterdæk, når temperaturen døgnet rundt er under 7 °C. Vinterdæk giver bedre vejgreb og kortere bremselængde, da de er lavet af en blødere gummiblanding og har et grovere mønster end sommerdæk. Det betyder, at du får bedre kontrol over bilen på kolde og glatte veje.
I Danmark er det tilladt at køre med pigdæk fra 1. november til 15. april.
Skærpede krav i udlandet
Hvis du kører i udlandet i vintermånederne, er der forskellige regler for vinterdæk, som du skal være opmærksom på:
- Sverige: Vinterdæk er lovpligtige fra 1. december til 31. marts, hvis der er vinterføre. Dækkene skal være mærket med bjerg- og snefnugsymbolet (3PMSF) eller være pigdæk.
- Tyskland: Det er lovpligtigt at have vinterdæk eller helårsdæk med 3PMSF-mærkning, når der er vinterføre. M+S-mærkede dæk uden snefnugsymbolet er ikke længere lovlige som vinterdæk.
- Østrig: Fra 1. november til 15. april er vinterdæk påkrævet, når der er sne, slud eller is på vejene.
- Frankrig: I visse bjergområder er vinterdæk eller snekæder påkrævet fra 1. november til 31. marts.
- Norge: Der er ikke krav om vinterdæk, men dækkene skal have en mønsterdybde på mindst 3 mm, og snekæder skal medbringes i tilfælde af sne eller is på vejene.
Sørg derfor altid for at tjekke reglerne, hvis du skal køre uden for Danmark i vintermånederne.
Bestil tid til dækskift i god tid
Husk at bestille tid til dækskift i god tid, da der ofte er travlt på værkstederne i efteråret. Hos Autoplus kan vi hjælpe dig med:
- Skift til vinterdæk
- Indkøb af nye dæk og fælge
- Opbevaring af dine sommerdæk til næste sæson
Kontakt dit lokale Autoplus-værksted og få styr på dine vinterdæk i dag.

Hvornår skal jeg udskifte mine vinterdæk?
Da vinterdækkets egenskaber i vinterføre hænger sammen med de lameller der findes i dækmønsteret, er det afgørende at de ikke slides for langt ned. Så ophører vinterdækkets egenskaber. Vi anbefaler derfor, at du skifter dæk, når dækmønsteret er slidt ned til 3 mm. Loven kræver minimum 1,6 mm dækmønster. Her skal det bemærkes at flere dækproducenter nu tilbyder dæk, som sikkert kan slides ned til slidindikatoren ved 1,6 mm resterende dækmønster. Derfor skal anbefalingen om skift ved 3 mm ses med forbehold for producentens anvisninger.
Hvordan fungerer vinterdæk, når føret ikke byder på sne og is?
Det er en skrøne at vinterdæk fungerer dårligt på tør og våd vej. Overordnet set bremser vinterdæk lige godt som sommerdækkene i vådt føre. Dog bruger vinterdækket en lidt længere bremseafstand, når vejen er tør og varm.
Kom godt afsted på skiferien
Bestiller du vinterdæk inden du skal sydpå om vinteren, er det vigtigt at du bestiller vinterdæk der passer til bilens tophastighed.
Du kan risikere, at blive tilbageholdt i f.eks. Tyskland på vinterdæk med forkert hastighedskode, medmindre du monterer en label som angiver dækkets maksimalt godkendte hastighed. Denne labels skal monteres et sted hvor føreren af bilen kan se den, evt. ved lyskontakten. Denne label kan du få med dine vinterdæk hos os.
Skal du en tur til Norge eller Sverige, skal du også være opmærksom på de gældende regler. Det er f.eks. et lovkrav, at køre med vinterdæk i Sverige fra 1. december til og med 31. marts, når vejene er våde og temperaturen er omkring frysepunktet eller under, og hvis der er sne og is på vejen. Vinterdækkene skal være M+S mærkede, og de skal være produceret specifikt til vinterkørsel. Der skal også være vinterdæk på anhængere.
Vinterdæk eller helårsdæk?
Vi anbefaler, at du kører på vinterdæk i vintersæsonen. Hvis du alligevel overvejer at købe helårsdæk kan du kan du læse mere om helårsdæk her.