Afbalancering af dæk og hjul

Hvornår skal bilens dæk afbalanceres?

Hvis der er ubalance i din bils dæk, giver det vibrationer i bilens rat og undervogn. På sigt kan det give unødigt slid af dækkene og bilens øvrige undervognskomponenter. Samtidig bliver rullemodstanden større, hvilket øger dit brændstofforbrug og CO2-udslip, og skal du køre langt, kan vibrationerne genere dig og gøre dig unødigt træt under kørslen.

Hvis du oplever rystelser i rattet, eller hvis bilens dæk bliver slidt uens, bør du få undersøgt, om bilens dæk skal afbalanceres. Du bør altid få bilens dæk afbalanceret, når bilen har fået skiftet dæk eller hvis et dæk er blevet lappet.

Hos Autoplus har vi både kompetencer og udstyr til at afbalancere dine dæk præcist, så du får de optimale køreegenskaber, den bedste brændstoføkonomi og undgår unødvendigt slid. Så kontakt dit lokale Autoplus-værksted og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

Der er penge at spare ved at køre på korrekt afbalancerede dæk

Med korrekt afbalancering af dæk får din bil ikke blot væsentlig bedre køreegenskaber og vejgreb, men du sparer også penge, fordi dæk, ophæng og styretøj slides mindre. Og oveni får du en bedre brændstoføkonomi. Er dækkene ikke afbalanceret korrekt vil du bl.a. opleve rystelser i rattet og mindre gode køreegenskaber.

Afbalancering af dæk

Kontaktfladen mellem dækkene og vejen er det væsentligste for din og dine passagerers sikkerhed – jo dårligere kontaktflade jo dårligere bremseegenskaber og køreegenskaber. Derfor er det vores anbefaling at du får foretaget regelmæssig afbalancering af dine dæk.

Hvad er afbalancering?

Ved afbalancering sørger vi for at vægten er fordelt ligeligt i hjulet. Ofte er der, p.g.a. hjulsamlinger m.v., en ubalance i forhold til at hjul og dæk ikke er lige tung hele vejen rundt, det betyder at hjulet ikke ruller jævnt og det giver rystelser i bilen – og dækkene bliver hurtigere skæve og nedslidte. Ubalancen kan også skyldes at hjulet med dækket ikke vejer lige meget i begge sider. Det gør at dækket slides forkert og det medfører rystelser og vibrationer – og dårlig retningsstabilitet, køreegenskaber og køre komfort.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode tilbud til din bil!