Skift til sommerdæk
Hvorfor skal bilen have sommerdæk på?
For mange bilister giver det god mening, at bilen skal udstyres med vinterdæk om vinteren. Men derimod tænker flere, at det kan være lige meget at skifte til sommerdæk om sommeren. Men præcis som vinterdæk giver bedst vejgreb om vinteren, giver sommerdæk maksimal sikkerhed på tørre og våde veje ved en temperatur over 7° C. En tommelfingerregel er, at man kører med sommerdæk fra april til oktober.
Men der er også andre fordele ved at skifte til sommerdæk om sommeren. Vinterdæks rullemodstand er større end sommerdæks rullemodstand. Derfor forbruger du mindre brændstof og udleder mindre CO2, hvis du kører på sommerdæk om sommeren. Desuden giver det øget komfort, hvis du skifter til dæk, der er egnet til det varmere vejr om sommeren.
Husk at bestille tid til skift at dæk i god tid, da der ofte er travlhed i værkstederne i perioden. Hos Autoplus kan vi hjælpe dig med skift til sommerdæk, indkøb af nye dæk og fælge, hvis det er tiltrængt og vi kan selvfølgelig opbevare dine vinterdæk for dig, så de er klar til næste vintersæson.
Hvordan vælger jeg det rigtige sommerdæk?
Ofte oplever vi at pris og støjniveau har en afgørende faktor for hvilke sommerdæk kunderne vælger. Her er det dog vigtigt at gøre sig overvejelser omkring dækkets køre- og bremseegenskaber.
Generelt klarer alle sommerdæk sig godt på tør vej, det er på våd vej at et dæk virkelig viser sine bremse- og køreegenskaber. Yderligere vægtes dækkets køreegenskaber på våd vej væsentligt højere i en dæktest end f.eks. støjniveau.
På den baggrund anbefaler vi at du altid fokuserer på dækkets egenskaber i vådt føre.
Det rigtige sommerdæk til dit behov
Når du søger sommerdæk har det en betydning, hvordan du bruger din bil og hvilke egenskaber ved et sommerdæk du ligger vægt på. Kører du hovedsageligt få kilometer i byen, eller kører du regelmæssigt lange ture på motorvej og landevej?